Bælter

Det gennemgående træk i Broe & Co.’s bæltekollektion er enkelthed; hvor kombinationen af læder og spænde udgør forskelligheden. Til de fleste af modellerne bruger vi det italienske kernelæder, Tex Bull, fra garveriet Conceria Texas. Til de modeller, hvor vi anvender et kraftigt spænde, bruger vi det rustikke kærnelæder fra garveriet Tärnsjö.

Basis i samtlige bæltespænder er ren messing; og for de flestes vedkommende produceres de af en mindre familievirksomhed i Cividino i Norditalien, som udelukkende beskæftiger sig med fremstilling af messingspænder.